Institut for menneskerettigheder

Institut for menneskerettigheder

Institut for menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er en uafhængig, statsfinansieret organisation, som har til opgave at overvåge og beskytte menneskerettighederne og fremme ligebehandling i Danmark og i udlandet.

Instituttet er en ”National Menneskerettighedsinstitution”, som fungerer i overensstemmelse med FN’s såkaldte ”Parisprincipper”. Instituttet er desuden Nationalt Ligebehandlingsorgan for Danmark, og deltager i EU’s netværk af ligebehandlingsorganer, Equinet.

Institut for Menneskerettigheder arbejder dels i Danmark og dels i udlandet. Hjemme overvåger instituttet Danmarks overholdelse af menneskerettighederne. Instituttet udgiver blandt andet en årlig statusrapport om menneskerettighedernes status i Danmark og rådgiver Regeringen og Folketinget .

Instituttet er også en forskningsinstitution, og har blandt andet forsket i statsborgerskab, internetrettigheder, terrorlovgivning og religion i et menneskerettighedsperspektiv. Instituttet står også bag en række projekter, der skal fremme ligebehandling i Danmark. I udlandet arbejder Institut for Menneskerettigheder sammen med lokale samarbejdspartnere i en række lande om at styrke menneskerettighederne. Instituttet arbejder også med internationale virksomheders indflydelse på menneskerettighederne, og rådgiver virksomheder som arbejder i udviklingslande.

Institut for Menneskerettigheder modererer talken / debatten REIMAGINE DISABILITY: Hvor er handicaprettighederne i Danmark? Læs mere om talken her.